Castello Monaci
Italien
Salento halvøen er kendt som Italiens hæl, og området er velsignet af hav på begge sider og af at have flest solskinstimer i Italien. Heldigvis sørger de to have og den kølige vind for, at temperaturerne ikke bliver for høje. Castello Monaci har vinmarker i de tre ”appellationer” Brindisi, Salice Salentino og Trepuzzi, men da det for det meste kræver vin fra mere end én appellation for at skabe den optimale vin, sælges vinene oftest med Salento eller Puglia regionen på etiketten. Alt afhængigt af sammensætningen.
Castello Monaci – dette imponerende slot dateres mange hundrede år tilbage, og der har hele tiden været produceret druer her. Det var dog først i 1970, hvor Enzo Memmo købte Castello Monaci, der blev sat fokus på vine af allerhøjeste kvalitet. Med ansættelsen af den anerkendte ønolog Leonardo Sergio i 2001 tog hele udviklingen og investeringerne ekstra fart. Leonardo har det bedste udstyr til rådighed til at skabe det optimale ud af de kernesunde druer (Primitivo, Negroamaro, Fiona og Chardonnay), der høstes rundt om slottet. Den dybe fadkælder, der er hugget ned i klippen og har ca. 1.000 franske egefade, er også imponerende.




