Vininformation
90 point - Thomas Ilkjær i Politiken: "Præg af friske ferskner i ung, frugtig og syrefast stil med et klart urtet element. Kæmper en lille smule med paneringen, men er suveræn til tartarsaucen og pifter det hele op uden at bøje nakken.
Derfor skal du prøve den: fordi du har en svaghed for ungdommelig friskhed og østrigsk præcision."
Vinmarkerne i vinmarken Reipersberg er plantet helt tilbage i 1970 og står solidt på en klippegrund af granit og Quartz med kun 30-45 cm løs overjord fyldt af mindre stykker granit. Det er ikke så mærkeligt at Reipersberg år efter år leverer familiens favoritvin, for de ynder det klare ranke mineralske udtryk, som klæder Güner Veltliner så flot, men som er sjældent at finde.
Druerne er høstet primo november i ca. 350 meters højde og produceres med tanke på at bevare mineraliteten og friskheden. Intet træ, men ”kun” nøje temperaturkonkrol og en gæring ved ca. 20 grader i ca. 4 uger. Herefter 1 uge ”sur lie” for kompleksitet.
Vinen er strålende grøn-gul, som Grüner Veltliner skal være med noter af æble, citrus og måske også lidt hvid peber og en bragende friskhed i finishen. Her har du Østrigs bedste alternativ til stor Riesling!
Læs mere