• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

The Winery of Good Hope

Sydafrika

Sydafrikansk vin i rivende udvikling

Sydafrikas vine er i en rivende udvikling, anført af en ny generation af unge, talentfulde vinmagere og en række mindre og meget dynamiske vinproducenter. The Winery of Good Hope er navnet på en række håndlavede vine fra Radford Dale. Vinene kommer fra vidt forskellige terroirs i Stellenbosch, SA's bedste vinområde.

Internationalt team med glubende appetit på god vin

The Winery of Good Hope (nu Radford Dale) blev grundlagt i 1998 med Alex Dale som den drivende kraft. Alex er engelsk af fødsel, opvokset i Savigny-les-Beaune i Bourgogne, og siden 1994 bosiddende i Stellenbosch i Sydafrika. Med sig har Alex et team, der er en blanding af forskellige nationaliteter, temperamenter og kulturer, og hvor det hele holdes sammen af en glubende appetit på god vin.
Som Alex Dale siger, så er Radford Dale mere end blot en vingård. Det er en tilgang. En alternativ måde at tænke på, en alternativ måde at gøre tingene på. Vi har brugt år på at finde de bedste terroirs til hver enkelt druesort vi dyrker, og vi fremstiller vine af høj kvalitet og med god samvittighed. Vi arbejder med traditionelle og naturlige dyrknings- og fremstillingsmetoder, og vi er fuldt akkrediterede på det miljømæssige, etiske og sociale område. 

Topkvalitet fra Stellenbosch, Elgin og Swartland

Alex Dales har udsøgt de bedste terroirs i Stellenbosch til denne serie med Chenin Blanc, Chardonnay, Syrah & Pinotage. Hver eneste vin med etiketten The Winery of Good Hope er håndlavet og reflekterer sin oprindelse. Alex er indædt modstander af alkoholrige, tunge vine og han søger i stedet friskhed i frugten og en balanceret og mineralsk smag.

The Winery of Good Hope er medlem af PIWOSA - Premium, Independent Wineries of South Africa.

Vin fra The Winery of Good Hope


Vin fra The Winery of Good Hope, Sydafrika