• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Christophe Buisson

Frankrig

Efter at have arbejdet som både vinmager og vinhandler valgte Christophe Buisson at skabe sin egen ejendom i 1996 i den lille landsby Saint-Romain, selve produktionen foregår i dag i Beaune. Christophe har i dag ca. 7 ha vinmarker, som er beliggende i kommunerne Hautes-Côtes-de-Beaune, Saint-Romain, Auxey-Duresses og Savigny-les-Beaune. Vinstokkene er ca. 35-40 år gamle, og høsten udføres manuelt, produktionen er efter økologiske principper, men ikke certificeret. Christophe har 100 % fokus på produktionen i marken, da han mener, at kvaliteten af druerne er essentiel, og at man derved kan begrænse arbejdet i kælderen, så altså mindre pumpning, filtrering m.v. Men smag selv, Christophes vine taler for sig selv.   

Saint-Romain
Når man kører fra Meursault og forsætter igennem Auxey-Duresses og ud gennem korridoren med grå klippesider kommer man efter ca. 6 km til den lille landsby Saint-Romain, som indtil 1947, hvor den fik sin egen AOC, hørte under Hautes-Côtes-Beaune appellationen.
Der er ca. 135 ha vinmarker i kommunen beliggende imellem 350 og 410 meter over havet, altså betydeligt højere end resten af ”côte’en” og dermed også køligere. Da markerne ligger i en sidedal har de heller ikke glæde af de øst-sydøst vendte skråninger som en stor del af vinmarkerne i Bourgogne ellers har. Der forefindes også en højere af ”calcaire actif” i kalkstenene, som er med til at give vinene en frisk mineralsk karakter. Der er endnu ingen 1. Cru marker i Saint-Romain, men kendte lieu-dit som Le Jarron, Combe Bazin, Sous Roche, Sous le Château gør det fremragende.

Vin fra Christophe Buisson


Vin fra Christophe Buisson, Frankrig