• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Château Aspras

Frankrig

Château Aspras’ ejer, Michael Latz, er en visionær mand. Han blev borgmester i Correns tilbage i 1995, og opfordrede straks alle landsbyens landbrug til at blive økologiske. Områdets bønder bakkede straks op om den gode idé. I Provence arbejdes der ellers primært med monokultur (én planteart på ét stort areal). Men Michael Latz tænker langsigtet. Han ønsker et bæredygtigt vinbrug, der bidrager til biodiversiteten og et sundt miljø, som med god samvittighed kan efterlades til børn og børnebørn. I dag er Michaels tre sønner gået ind i familiefirmaet, hvilket har øget ambitionsniveauet og tempoet i udviklingen af bæredygtige metoder og tiltag. Syv druesorter indgår i produktionen på Château Aspras, deriblandt grenache, cinsault og rolle (vermentino). Der bruges hverken pesticider, herbicider eller kemisk gødning. Vingården producerer sin egen organiske kompost og naturlige ekstrakter, der forbedrer vinstokkens naturlige forsvar. Plantningen af træer, hække og planter forbedrer bestøvningen og minimerer behovet for pløjning i vinmarkerne. Initiativer, som både gavner vinstokkene og den lokale fauna og dyreliv.

Vin fra Château Aspras


Vin fra Château Aspras, Frankrig