• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Domaine Christian Clerget

Frankrig

6 hektar stort topdomaine i Vougeot
Justine Clerget er 5. generation på dette Domaine, der råder over 6 hektar marker fordelt i Vougeot, Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis og Vosne-Romanée. Justine vendte hjem til familieforetagendet i 2018 efter at have gjort sig nogle erfaringer på vingårde i blandt andet Californien og Sydafrika. Her går hun nu side om side med sin far Christian i den nye kælder ved den Gamle Rue Nationale i Vougeot, som han har fået opført. Men når det kommer til vinene, er det tydeligt at Justine har fået en finger med i spillet, og at hun kommer med input til måden at producere vinene på, hun bruge f.eks. hele klaser i udvalgte vine, noget som Christian aldrig har gjort. Generelt så virker det som om at kombinationen af far og datter i kælderen er helt genial. Men vigtigst af alt, så lever og ånder hele familien for deres vinmarker, der nurses og passes, som var det deres baghave.

Christians filosofi er enkel: Vinens kvalitet skabes i druen. Christian følger naturens rytmer, bearbejder jorden mekanisk, så der kommer liv og luft omkring vinstokken. Der beskæres hårdt for at sikre små hektarudbytter. Om nødvendigt høster Christian grønt, ligesom der fjernes blade på østsiden af vinstokke for at sikre lys og luft til drueklaserne. Alle druer høstes pr. håndkraft, og den første sortering af klaserne sker allerede i marken. Vinifikationen finder sted med et absolut minimum af intervention. Gæringen er på den naturlige gær, og Christian bruger pigeage og remontage i begrænset omfang, macererer i tre uger for maksimalt terroir udtryk, efterfulgt af 18 måneders lagring på fad. Vinene tappes uden klaring eller filtrering. Målet er lagringsværdige, velafbalancerede og længelevende Bourgogner af højeste klasse og med maksimalt terroir udtryk.

Vin fra Domaine Christian Clerget


Vin fra Domaine Christian Clerget, Frankrig