• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Bodegas Gormaz

Spanien

Bodegas Gormaz råder over 220 hektar vinmarker, der ligger i 845 – 960 meters højde i den østlige del af Ribera del Duero. Klimaet er her middelhavsagtigt, men de høje temperaturforskelle mellem dag og nat giver mere kontinental indflydelse end i de varmere dele af Ribera del Duero. Vinmarkerne er opdelt i 1.000 lodder fordelt på 20 områder (parajes). Denne diversitet giver et bredt udvalg af mikroklimaer, orienteringer og jordtyper. Imponerende 70% af vinmarkerne er beplantet med lavtydende vinstokke, som er over 80 år gamle.

Målet for den kvindelige vinmager siden 1999, Maria José Garcia, er at skabe vine af den højeste kvalitet baseret på en fortolkning af terroir’et. Hun arbejder ud fra tre hovedteser: 1. At fremavle de bedst mulige druer med udgangspunkt i den enkelte parcels mikroklima, jordbund og vinstokkenes alder, 2. At benytte moderne teknologi, men med afsæt i områdets traditioner, og 3. At få det optimale udtryk og personlighed frem i vinene.

Vin fra Bodegas Gormaz


Vin fra Bodegas Gormaz, Spanien