• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 1.000,-

Markus Prackwieser Gump Hof

Italien

Ejendommen Gump Hof ligger i byen Fiè allo Sciliar i den sydlige del af Eisack dalen i Südtyrol/Alto Adige. Vingården er nævnt i dokumenter dateret 1546 og har i mere end 200 år tilhørt Prackwieser familien.

Siden 2000 har Markus Prackwieser haft ansvaret for de 6 hektarer med vinmarker, som ligger i 400 – 500 meters højde på skråninger med en hældning på svimlende 50 – 70%. En tredjedel er tilplantet med Pinot Noir og den lokale Vernatsch (Schiava Grossa), mens der gror Sauvignon Blanc, Weissburgunder og Gewürztraminer på de resterende to tredjedele. Disse druetyper trives i den kalkstensrige jordbund med grus på en bund af kvartsporfyr. Mikroklimaet præges af konstant skiftende vindforhold. Om dagen blæser der lun middelhavsvind fra Gardasøen, og om natten strømmer kølig vind fra Dolomitterne ned over vinmarkerne. Det tilfører sprøde, friske noter og kompleksitet til de smagsintense og karakterfyldte vine. Gæring og lagring af vinene afhænger af druetypen og vinmarken og foregår i enten rustfri ståltanke, små egetræsfade eller større egetræsfade under idéelle forhold i kælderen, som er hugget ud af den oprindelige klippevæg.

Vin fra Markus Prackwieser Gump Hof


Vin fra Markus Prackwieser Gump Hof, Italien