Castello della Sala - Antinori

Italien

Det smukke Castello della Sala tårner sig over et godt 500 meter højt forbjerg af vulkansk oprindelse i de umbriske Appenniner bjerge. Castello'et befinder sig lige umiddelbart syd for grænsen til Toscana og cirka 18 kilometer fra den historiske by Orvieto. Castello dell Sala er en smuk middelalderfæstning, omgivet af historiske bjergskråninger, etruskiske landsbyer, halvvejs mellem Paglia floden og toppen af Mount Nibbio.
Godset består samlet af 500 ha land, hvoraf de 140 er tilplantet med vinstokke. Markerne befinder sig typisk i højder mellem 200-450 meter over havets overflade på lerjorde, der er rige på fossiler fra den pliocæne-epoke, blandet med sedimenter af vulkansk oprindelse. Cirka otte hektar er dækket af olivenlunde til produktionen af extra vergine olivenolie, mest til eget brug!

Castello della Salas vinmarker blev oprindeligt tilplantet med en række traditionelle druesorter, hovedsagelig Procanico og Grechetto, som fortsat skal dyrkes på ejendommen. Procanico er en Trebbiano klon fra Umbrien, som har været dyrket omkring Orvieto siden tidernes morgen.
Procanico afviger primært fra Toscanas Trebbiano ved, at den er mindre vigorøs, giver lavere hektarudbytter, ligesom også drueklaserne er mere kompakte, og med et mere gul-pink skind, snarere end grønligt. Grechetto er en anden fremragende umbrisk druesort med et tykt skind, en dyb gul farve, og et brillant syre indhold. Grechetto yder generøse vine, med en urteagtige duft med noter af nyslået hø, en smag med en god struktur med elegance og et godt potentiale til lagring.
Antinori har endvidere plantet "udenlandske" druesorter, og heriblandt 60 hektar med forskellige kloner af Chardonnay, plantet i højder mellem 230 og 340 meter over havets overflade. Der er 20 hektar med Sauvignon Blanc, samt 4 hektar med Pinot Noir, plantet 340-460 meter over havet. Endelig er der små tilplantninger med Semillon og Gewürztraminer.

Basalt er Castello della Sala et bygningsværk der er typisk for Umbrien i middelalderen. Det er imidlertid også en fantastisk innovativ ejendom, hvor nye state of the art kældre eksisterer side om side med de gamle. Alt er bygget og indrettet med maksimalt fokus på kvalitet. Vinene lagres på små fade af fransk eg i de gamle middelalderlige kældre, der befinder sig 30 meter under slottet.
I 1985 indviede Antinori et nyt avantgarde vineri til selve fremstillingen. Her er al fokus på at sikre den aromatisk friskhed i vinene, som er af fundamental betydning for Castello della Salas vine. Tyve år senere, i 2005, udbyggede Antinori igen kældrene, med fuldt fokus på de hvidvins produktionen. De nye kældre blev bygget delvist under jorden, så de falder fuldstændig ind i det smukke umbriske landskab.
 

Vin fra Castello della Sala - Antinori

Vin fra Castello della Sala - Antinori, Italien

San Giovanni della Sala 2018
Orvieto DOC Classico Superiore
Hvidvin - Grechetto - 75 cl
Castello della Sala - Antinori
Umbrien, Italien
149,00 kr min. 6 stk.
Bramito Chardonnay IGT 2018
Hvidvin - Chardonnay - 75 cl
Castello della Sala - Antinori
Umbrien, Italien
169,00 kr min. 6 stk.
Muffato della Sala 2013
Dessertvin - Sauvignon Blanc - 50 cl
Castello della Sala - Antinori
Umbrien, Italien
309,00 kr min. 6 stk.
Cervaro della Sala Chardonnay IGT 2017
Hvidvin - Chardonnay - 75 cl
Castello della Sala - Antinori
Umbrien, Italien
499,00 kr min. 6 stk.