Carlos Serres

Spanien

Da vinlusen hærgede Frankrig i slutningen af 1800-tallet, drog mange vinbønder og négocianter fra Bordeaux mod syd til den nordlige del af Spanien. Charles Serres var en af dem. I 1885 slog han sig under navnet Carlos Serres ned i Riojas egentlige vinby, Haro, som ligger vestligst i hjertet af Rioja Alta. Han etablerede eget vineri i 1896 og var med sin entreprenøragtige attitude en af pionererne med hensyn til at udforske markeder på den anden side af Atlanten. Han var således også medstifter af Rioja’s Eksport Syndikat.

Carlos Serres ejer Finca El Estanque, som er 60 ha vinmarker plantet i 500 meters højde på ler- og kalkholdig jord med et højt indhold af grus. Vinstokkene blev plantet i starten af 1980’erne og har nu en perfekt alder. De består fortrinsvis af Spaniens kongedrue, Tempranillo, samt af mindre arealer med Maturana Tinta, Graciano, Viura og Mazuelo. Carlos Serres har også være pioner i arbejdet i vinmarken. Vinstokkene var blandt de første i Rioja, som blev opbundet i espalier. Det sikrer, at der er luft omkring drueklaserne, som derfor er naturligt sundere. Desuden sker der en ensartet modning af druerne. Druerne fra Finca El Estanque benyttes til Reservas, Gran Reservas og til den begrænsede produktion af Onomastica-serien. 

I dag stræber Carlos Serres med vinmager Roberto de Carlos ved roret efter at fremstille nutidig Rioja med en smag af fortiden og med tydeligt præg af det unikke mikroklima i Rioja Alta.

Vin fra Carlos Serres

Vin fra Carlos Serres, Spanien

Carlos Serres Old Vines 2017
Tempranillo Roble
Rødvin - Tempranillo - 75 cl
Carlos Serres
Rioja, Spanien
75,00 kr min. 6 stk.
Carlos Serres Crianza 2014
Rødvin - Tempranillo - 75 cl
Carlos Serres
Rioja, Spanien
89,00 kr min. 6 stk.