2015 Kupfergrube GG

Riesling Trocken, Schlossböckelheim

Gut Hermannsberg - Nahe, Tyskland

Hvidvin - Riesling

Fra statsdomæne til topmoderne Gut Hermannsberg
Der ligger årelange traditioner bag vinene fra Gut Hermannsberg. Den preussiske stat etablerede vinhuset i 1902, og de første Riesling-vinstokke blev plantet i 1903 på stejle skråninger, som indgår på enhver liste over de bedste dyrkningssteder for Riesling i Tyskland: Kupfergrube, Hermannsberg og Bastei. Vinhuset blev drevet offentligt indtil 1998. I 2010 trådte nye, private kræfter til og investerede massivt i at få vinmarker og –kælder up to date. I samme ombæring blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, opkaldt efter monopolmarken Hermannsberg. Domænet råder over 30 hektar vinmarker i Schlossböckelheim, Niederhausen, Traisen og Altenbamberg, som ligger i den mellemste del af Nahe. Alle vinmarker er klassificeret ”Grosse Lage”; tyskernes svar på Grand Cru.

Stor vin bliver født i vinmarken
Fokus for vinmager Karsten Peter er at få udtrykt den unikke karakter af hver enkelt vinmark i vinen. Vin er natur, og stor vin bliver født i selve vinmarken med respekt for og i samklang med naturen. Gut Hermannsberg fremstiller egen kompost og arbejder omhyggeligt med at trimme og beskære vinstokkene. I vinkælderen lægges sidste hånd på værket. Hver parcel behandles separat, så ethvert individuelt potentiale kommer frem. 

Kupfergrube Schlossböckelheimer Riesling Grosses Gewächs
Grosse Gewächs marken Kupfergrube er Gut Hermannsbergs stolthed. Vinstokkene, som er op mod 70 år gamle, gror på en jordbund af skifer, vulkanske sten og melaphyr, hvor sidstnævnte stammer fra en nu nedlagte kobbermine. Alt arbejde foregår i hånden på de stejle skråninger, hvor vinmarkerne er anlagt på terrasser. Eksponeringen er perfekt sydvendt. Druerne opnår perfekt modenhed og giver komplekse vine med udtalt mineralitet. Druerne høstes i hånden. Gæringen igangsættes spontant med den naturlige vildgær og finder sted i store 600 l egetræstønder. Vinen lagrer efterfølgende i 2 år på gærresterne for at opnå ekstra fylde og kompleksitet.

Vinens farve er gul og skinner som en ædelsten. I glasset får du en uhyre kompleks og intens Riesling med et væld af krydderier, flintesten og mineralske toner. Udviklingspotentialet er enormt, men den er også spændende i sin ungdom. Prøv til retter med vildt, roastbeef eller fjerkræ med rodfrugter, fennikel og svampe. 



Datablad
645,00 kr
mindst 6 stk