2017 Steinberg

Riesling Spätlese, Niederhäuser

Gut Hermannsberg - Nahe, Tyskland

Hvidvin - Riesling

Fra statsdomæne til topmoderne Gut Hermannsberg
Der ligger årelange traditioner bag vinene fra Gut Hermannsberg. Den preussiske stat etablerede vinhuset i 1902, og de første Riesling-vinstokke blev plantet i 1903 på stejle skråninger, som indgår på enhver liste over de bedste dyrkningssteder for Riesling i Tyskland: Kupfergrube, Hermannsberg og Bastei. Vinhuset blev drevet offentligt indtil 1998. I 2010 trådte nye, private kræfter til og investerede massivt i at få vinmarker og –kælder up to date. I samme ombæring blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, opkaldt efter monopolmarken Hermannsberg. Domænet råder over 30 hektar vinmarker i Schlossböckelheim, Niederhausen, Traisen og Altenbamberg, som ligger i den mellemste del af Nahe. Alle vinmarker er klassificeret ”Grosse Lage”; tyskernes svar på Grand Cru.

Stor vin bliver født i vinmarken
Fokus for vinmager Karsten Peter er at få udtrykt den unikke karakter af hver enkelt vinmark i vinen. Vin er natur, og stor vin bliver født i selve vinmarken med respekt for og i samklang med naturen. Gut Hermannsberg fremstiller egen kompost og arbejder omhyggeligt med at trimme og beskære vinstokkene. I vinkælderen lægges sidste hånd på værket. Hver parcel behandles separat, så ethvert individuelt potentiale kommer frem. Man afstår også fra at klare vinene og bevarer dermed vinens autentiske udtryk.

2016 Riesling Steinberg Spätlese
Steinberg ligger mellem Hermannsberg og Kupfergrube, men er på ingen måde en syntese af de to. Den er helt sin egen. Navnet giver et hint… Jordbunden er stenet og af vulkansk afstamning. Den er ekstremt mager, teksturen er hård, og farven er næsten hvid. Vinstokkenes rødder skal kæmpe hårdt for at trænge ned i undergrunden efter næringsstoffer. Kølige vestenvinde blæser over Steinberg og er med til at bevare et højt syreniveau i druerne. Jordens rene karakter afspejler sig i vinen. Steinbergs varemærke er den her helt særlige krystalklare mineralitet.

Steinberg Spätlese er fra modne, lidt senere høstede, druer. Det resulterer i en spændende Spätlese med 87 gram restsukker pr. liter og 8,5% alkohol. Vinen byder på noter af eksotiske samt gule såvel som røde frugter. Strålende mineralitet – og perfekt balance mellem sødmen og den forfriskende syre. Et røverkøb til prisen!



Datablad
279,00 kr
mindst 6 stk