2016 Vom Schiefer

Riesling Trocken, Niederhäuser

Gut Hermannsberg - Nahe, Tyskland

Hvidvin - Riesling

Fra statsdomæne til topmoderne Gut Hermannsberg
Der ligger årelange traditioner bag vinene fra Gut Hermannsberg. Den preussiske stat etablerede vinhuset i 1902, og de første Riesling-vinstokke blev plantet i 1903 på stejle skråninger, som indgår på enhver liste over de bedste dyrkningssteder for Riesling i Tyskland: Kupfergrube, Hermannsberg og Bastei.

Vinhuset blev drevet offentligt indtil 1998. I 2010 trådte nye, private kræfter til og investerede massivt i at få vinmarker og –kælder up to date. I samme ombæring blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, opkaldt efter monopolmarken Hermannsberg. Domænet råder over 30 hektar vinmarker i Schlossböckelheim, Niederhausen, Traisen og Altenbamberg, som ligger i den mellemste del af Nahe. Alle vinmarker er klassificeret ”Grosse Lage”; tyskernes svar på Grand Cru.

Stor vin bliver født i vinmarken
Fokus for vinmager Karsten Peter er at få udtrykt den unikke karakter af hver enkelt vinmark i vinen. Vin er natur, og stor vin bliver født i selve vinmarken med respekt for og i samklang med naturen. Gut Hermannsberg fremstiller egen kompost og arbejder omhyggeligt med at trimme og beskære vinstokkene. I vinkælderen lægges sidste hånd på værket. Hver parcel behandles separat, så ethvert individuelt potentiale kommer frem. Man afstår også fra at klare vinene og bevarer dermed vinens autentiske udtryk.

2016 Riesling Vom Schiefer
Druerne er fra 30 år gamle vinstokke fra skifer-holdige ”VDP.Grosse Lage” Hermannsberg, som også er monopol-mark. De stejle skråninger er sydvendte og består af skifer, loess og melaphyr, hvor sidstnævnte er et resultat af minedrift i området for 100 år siden. Det resulterer i karakteristiske vine med udtalt kompleksitet. Høstudbyttet er på 50 hl pr. ha. Vinen gæres 100% på temperaturkontrollerede tanke af rustfrit stål, før den flaskes.

Riesling Vom Schiefer er en klar og præcis Riesling. Duften byder på et bredt spektrum af urter og stenfrugter. Smagen er fyldig og frisk med sprøde, grønne æbler, stenfrugter og en velintegreret syre, som indikerer et vist lagringspotentiale. Denne mineralske og frugtintense vin er velegnet til let, krydrede retter, samt til lyst kød såsom kylling og kalv med stegte grøntsager.



Datablad
209,00 kr
mindst 6 stk