2017 Châteauneuf du Pape, Cuvée Barberini

Domaine de la Solitude - Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Rødvin - Grenache

Domaine de la Solitude - med stolte aner
Domaine de la Solitude har en stamtavle med flere hundrede års stolte traditioner for vinavl. Vinfremstillingen kan dateres helt tilbage til 1264, da Lancon-familien ankom fra Italien for at tjene paven i Avignon. De tre hatte, som er afbildet på etiketten, illustrerer to biskopper og en pave, der stammer fra Lancon-familien.

En symfoni af druer fra unikke terroirs
Domainet råder over 38 hektar fra de bedste terroirs, hvor det myldrer med de store, rundslebne sten, som tilfører den karakteristiske mineralske tone til vinene. Stenene suger solens lys og varme til sig og medvirker til, at druerne modnes optimalt. Undervejs hen over årets cyklus arbejder rødderne sig dybt ned i undergrunden, hvor de suger mineraler og næringsstoffer til sig, som tilfører smag. Middelhavsklimaet, som influeres af Mistral-vinen, giver de optimale betingelser for sunde druer. Domaine de la Solitude gør en dyd ud af at holde fast i det bedste fra fortiden og dyrker mange forskellige druesorter for at kunne kreere den bedste vinøse symfoni. Det drejer sig selvfølgelig om trekløveret Grenache, Syrah og Mourvedre, som giver vinene farve, kraft, styrke, fyldighed og blødhed. De suppleres – alt efter ønsket vinstil – af små doser af Clairette, Roussanne, Bourboulenc, Grenache Blanc, Counoise og Clairette Rose, som tilfører lethed, raffinement og små, subtile nuancer, der fuldender symfonien.

Omhyggelighed i mark og kælder
Høstudbytterne holdes nede på gennemsnitligt ca. 30 hl/ha. Alle druer høstes i hånden, når de har opnået fuld modenhed. Drueklaserne sorteres omhyggeligt, før de i små kasser à 20 kg transporteres hjem til vingården til yderligere en omhyggelig sortering. Klaserne knuses let, før de via tyngdekraft fermenterer i kar af beton eller træ alt efter ønsket vinstil. Mosten macererer på drueskindet i varierende længde og lagres i nye eller brugte egetræsfade i 12 eller flere måneder – alt efter hvad der egner sig til årgangen og til vinens stil.

Châteauneuf du Pape Cuvée Barberini Rouge – en af de absolutte top cuvées fra Solitude
Barberini er en af Solitudes top cuvéer, som kun laves i udvalgte årgange. Den består af 60% Grenache noir, 30% Mourvedre og 10% Syrah fra gamle vinstokke, der dyrkes på alluviale terrasser lige omkring domænet. Mosten gennemgår en lang macerering med blid ekstraktion for at opnå Domaine de la Solitude's særlige signatur med de på én gang fløjlsbløde, men også kraftige tanniner. To tredjedele af vinen lagrer på små egetræsfade eller i demi-muids à 600 liter i 18 måneder. Resten lagrer i cementbeholdere. Vinen flaskes uden filtrering eller klaring. Her får du en overdådig Châteauneuf du Pape, som er magtfuld i al sin saft og kraft. Her er lag på lag af kirsebær, violer, lakrids, tobak og chokolade. Solitude formår at kreere en rund vin med silkebløde tanniner, som er velbalanceret, elegant og forførende samtidig med, at den er fyldig, rig og koncentreret. Toppen af Châteauneuf du Pape!



Datablad
499,00 kr
mindst 6 stk