2018 Pont Neuf Prestige Coll. Rouge

Mont Baudile Pays d´Herault

Languedoc-Roussillon, Frankrig

Rødvin - Grenache

Sydfrankrig
Traditionelt har Sydfrankrig været kendt for sine gode, sunde daglige vine. Mulighederne de fleste steder er imidlertid enorme, og på niveau med f.eks. det vi kender i Californien. De allerseneste år tyder på, at vinverdenens store navne, i takt med prisernes himmelflugt i f.eks. Bordeaux, nu for alvor er klar til at udnytte mulighederne! Investeringerne netop nu er ganske enorme og tæller prestigiøse "udenlandske" navne. Franskmændene selv er naturligvis også med i front – og gælder det ”value for money” i Frankrig i dag, er Sydfrankrig uden tvivl det bedste sted at lede.

Pont Neuf Prestige
Vinen, der gemmer sig under navnet Pont Neuf Prestige er endnu et godt eksempel på den solmodne, varme og karakter-fulde stil, der giver de bedre sydfranske vine fortjent succes.
Tager man de bedste Sydfranske druer som Mourvèdre, Syrah, Grenache og Cinsault, tilsætter en passende mængde sol og varme, en dygtigt udført vinifikation så er alle forudsætninger for et godt glas vin tilstede. Med Pont Neuf Prestige får du beviset. Druerne stammer rent faktisk fra Languedoc i området omkring Larzac, der ligger mellem Montpellier og Millau. Markerne ligger her i 160 meters højde, og jordbunden er både leret og kalkholdig med masser af grus. Det tørre klima holder høstudbytterne nede på omkring 50 hl. pr. hektar - og det svarer faktisk til høstudbytterne på et top Cru Classé slot i Médoc.

Blød, behagelig og nuanceret
Med Pont Neuf Prestige får du et godt og særdeles anvendeligt glas vin. Farven er fint dybrød og duften vidner om varmen og den herlige duft af krydderier, der så ofte præger Sydfrankrig. Smagen er medium kraftig med både karakter og en behagelig og balanceret tørhed. På alle måder et sundt og godt glas vin, både til dagligt brug og mere festlige lejligheder.



Datablad
65,00 kr
mindst 6 stk