2016 Bourgogne Chardonnay

Cuvée Edme

Maison Champy - Bourgogne, Frankrig

Hvidvin - Chardonnay

Bourgognes ældste vinhus
Maison Champy blev etableret i 1720 og er dermed Bourgognes ældste vinhus. Det ligger i en historisk ejendom i hjertet af Beaune. Arkitekturen bag de smukke bygninger er inspireret af Gustave Eiffel-skolen. Vinen lagrer i kældrene under det gamle Jacobiner klokketårn fra det 15. århundrede. Som noget helt særligt har Maison Champy en uvurderlig samling af gamle flasker, der stammer helt tilbage fra 1885; herunder Clos Vougeot og Corton Charlemagne.

Besøgscenter i centrum af Beaune
Er du en af de 1,5 mio. turister, som årligt besøger Beaune, bør du slå et slag forbi Maison Champy’s nyåbnede besøgscenter med butik på la Place de la Halle foran Hospices de Beaune. Her kan du komme på visit i de historiske kældre, smage vinene eller komme med en tur rundt i vinmarkerne omkring Beaune.

Foran på økologi
Maison Champy ejer 21 hektar vinmarker i Côte de Beaune fordelt over 17 appellationer. De blev økologisk certificeret i 2012. Mange af vinene er nu økologisk certificerede, og flere kommer til løbende. Målet er 100% økologi. Alt arbejde udføres ud fra økologiske principper og med øje for miljøet og beskyttelse af øko-systemet. Årets gang i vinmarkerne følger månens cyklus med afsæt i biodynamisk filosofi. Der bruges ingen kemiske sprøjtemidler mod skadedyr eller ukrudt.

2016 Bourgogne Chardonnay ”Signature”
Chardonnay ”Signature” er fra håndhøstede druer fra de klassiske områder i Puligny, Meursault og Rully. Efter gæring tilbringer vinen 10 måneder på fad, hvoraf 30% er nye franske barriques. Chef-ønolog Dimitri Bazas har udvalgt Chardonnay fra de 30 bedste fade til Signature. Vinen er harmonisk og har den klassiske Chardonnay-karakter fra Côte d’Or i flot forening med den florale elegance, som er så typisk for Côte Chalonnaise.

Farven er gylden. Bouquet’en er rig med intense noter af eksotiske frugter, hvide blomster, karamel, vanille og ristet brød. Smagen er frisk, frugtig og fyldig. De aromatiske frugter varer ved i finishen, som har en god balance mellem frisk syre og moden frugt. Server vinen til appetizers med ost, laks eller paté, risotto, kalvebrisler i flødesauce eller cremede komælksoste såsom brie. En usædvanligt indbydende Chardonnay.



Datablad
189,00 kr
mindst 6 stk