2013 Pommard

Domaine Aleth Girardin - Bourgogne, Frankrig

Rødvin - Pinot Noir

Pommard – blandt de kraftigste røde vine i Bourgogne
Kommunen Pommard dækker godt 320 hektar. Sammen med nabo kommunen Volnay, og Grand Cru vinene fra Corton længere nordpå, er det her vi finder de bedste røde vine i Côte de Beaune. Andelen af aktiv limsten og ler, som der er ganske meget af i Pommard gør vinene herfra til nogle af de kraftigste røde Bourgogner. Andelen af ler og grus varier imidlertid, ligesom også eksponeringen af markerne varierer fra parcel til parcel, så der er mange smagsmæssige variationer selvom druen i alle tilfælde er Pinot Noir.

Domaine Aleth Girardin – stjerne domaine i Pommard
Domaine Aleth Girardin er en af de absolutte stjerner i Pommard. Der er tale om et 7 ha. stort familie domaine, ledet af Aleth Girardin selv, som overtog ansvaret i 1995 efter at have arbejdet side om side med sine forældre siden 1978. Piger var den gang et sjældent syn i markerne og i kældrene, så Aleth blev mødt med skepsis. ”..Jeg har altid skullet bevise mit værd..”, siger Aleth Girardin, ”..men jeg tror, at det har givet mig motivationen til hele tiden at forbedre og finde min egen vej..” Markerne har altid været dyrket nær økologisk, så de største ændringer er sket i kælderen. ”..I modsætning til min far afstilker jeg i dag minimum 80 %. I 1999 skiftede jeg den gamle presse ud med en topmoderne pneumatisk presse..” siger Aleth. I 1998 begyndte Aleth Girardin at koldmacerere druerne inden gæringen. Ellers foregår vinifikationen med et minimum af intervention, og vinene omstikkes kun én gang inden domaine aftapningen.

Aleth Girardins Pommard
Druerne til Aleth Giradins lækre Pommard stammer i 2013 årgangen primært fra de to lieux dits, Noizons og Vignots. I normale høstår fremstiller Aleth to vine under hver enkelt lieux dits navn. I 2013 var høsten imidlertid så lille, at det gav mening at vinificere druerne sammen. Stilen er frisk, kølig, med god volumen og bløde aromaer af jordbær og røde skovbær. Kan nydes forholdsvis ung eller lagres i op til ti år.



Datablad
395,00 kr
mindst 6 stk