Champagne Blanc de Blancs MAG14

Grand Cru Chouilly

Champagne AR Lenoble - Champagne, Frankrig

Champagne - Chardonnay

Næsten 100 år som familieejet og uafhængig
AR Lenoble har været 100% familieejet og uafhængig, siden Armand-Raphaël Graser grundlagde huset i 1920. I dag er det 4. generation, søster og bror Anne og Antoine Malassagne, som driver huset. AR Lenoble ejer 18 hektar vinmarker: 10 hektar i Grand Cru landsbyen Chouilly (Chardonnay), 6 hektar i Premier Cru landsbyen Bisseuil (Pinot Noir) og 2 hektar i Damery i Marne-dalen (Pinot Meunier).

Vinmarker i trit med naturen
I 2012 blev AR Lenoble som det andet hus i Champagne HVE-certificeret (Haute Valeur Environnementale) som en anerkendelse af mere end 20 års bæredygtig praksis. Certificeringen indebærer nul anvendelse af kemiske gødningsstoffer og ukrudtsmidler. Desuden nægter Anne og Antoine at bruge kobber til at bekæmpe meldug. Biodiversitet ligger dem stærkt på sinde. De har plantet træer, levende hegn og blomster i vinmarkerne og opsat bistader, som huser en koloni af bier, der understøtter den naturlige ligevægt i naturen. De pløjer rutinemæssigt, så vinplanterne bedre kan optage næringsstoffer fra jorden. Og endelig benytter de græs som dække mellem rækkerne, så udbyttet reduceres betragteligt og er omtrent 25% lavere end gennemsnittet i Champagne. Vinstokke med lavt udbytte er mindre modtagelige for sygdomme, og dermed er der oprettet en god cirkel. En gevinst er også, at druerne opnår højere kvalitet og modenhed, når de er klar til at blive høstet.

I kælderen er kun det bedste godt nok
AR Lenoble holder fast i at presse druerne i en traditionel, vertikal Coquard presse, og al vin er baseret på den første most, la cuvee. Alle reservevine modnes på en af tre måder: Enten i små 225 liters burgundiske barriques i minimum 3 år, i store 5.000 liters foudres i minimum 3 år eller på magnumflasker forseglet med korkprop i 4 år, hvilket understøtter friskheden og udvikler aromatisk rigdom. Doseringen holdes på et strengt minimum, og alle vine er ”extra brut”.

AR Lenoble Grand Cru Blanc de Blancs Chouilly Mag 14
Grand Cru Blanc de Blancs Chouilly består af 100% Chardonnay fra Grand Cru marker I Chouilly. Basisvinen er fra 2013-høsten. Andelen af reservevin udgør 35%, og 20% af vinen har været lagret på fade af forskellig størrelse og magnumflasker fra 2014. Dosage-niveauet er på 5 g/l. Her får du en Champagne med en smuk gylden farve med grønne toner. Moussen er ekstremt fin, delikat og vedvarende. Næsen byder på intense aromaer af blomster og lyse frugter. I munden er Champagnen rund og cremet med aromaer af gule blommer, æbler og mineralske indslag. Eftersmagen varer ved og ved. En Champagne med karakter.



Datablad
399,00 kr
mindst 6 stk