2018 BIO Grillo

Molino a Vento

Tenute Orestiadi - Gibeliina, Sicilien, Italien

Hvidvin - Grillo

En smeltedigel af kulturer
Sicilien har gennem århundreder været stærkt påvirket af andre kulturer. Der er indflydelse fra fønikerne, grækerne, romerne, araberne ligesom også normannerne, tyskerne og spanierne har sat deres spor. Siciliens vinkultur er gammel. I Homers Odysse, drikker Odysseus kyklopen, Polyfem, beruset i vin før han blænder hans øje og dermed kan undslippe. I romertiden var sicilianske vine som Mamertinum, Tauromenitanum og Populatum værdsatte for deres kvalitet, lige som øens specialitet Marsala, var værdsat i slutningen af ​​det 18. århundrede af den britiske admiral Nelson.

Et vinmæssigt kvantespring
I dag er Sicilien stadig et af Italiens ​​centre for ”bulkvin”, og en væsentlig bidragyder til Europas vin sø. Mindre end 20% af øens produktion tappes i området. Hvor ingen vil hævde, at Sicilien har lagt alle sine problemer bag sig, så har øen i dag imidlertid rejst sig til at være en af ​​de mest spændende vinregioner i Europa, takket være en interessant kombination af rigeligt med solskin, stor variation i topografi og jordbund, samt de gode indfødte druer. Investering i ny og bedre teknologi har ligeledes været med til sikre øen, hvad der nærmest kan betegnes som et vinmæssigt kvantespring.

Tenuta Orestiadi – kvalitet fra Gibellina
Tenute Orestiadi i Gibellina på øens vestlige side udspringer af et vinkooperativ, ledet af Rosario di Maria og Orestiadi Foundation, der er en kulturel institution ledet af Ludovico Corrao, hvis formål er at fremme kendskabet til de sicilianske indfødte druer gennem foreningen af ​​kunst og vin. Orestiadi har domicil i et nybygget vineri på skråningerne, der dominerer området omkring Gibellina. Kældrene er konstrueret i harmoni med de gamle sicilianske traditioner, men rummer det bedste og mest moderne udstyr til fremstilling og lagring af vinene.

Molino à Vento Grillo - Biologico
Det tørre og solrige klima på Sicilien giver fremragende muligheder for økologisk dyrkning. Grillo er en lokal Sicialiansk hvidvinsdrue, der tåler det solrige og varme klima uden, at det går ud over friskheden og aromaerne i druerne. Druerne til Orestiadis Molino à Vento Grillo dyrkes i Belice dalen på relativt dybe, alluviale jorde. Druene høstes i køligheden tidligt om morgenen og efter ankomsten til gennemgår 8 timers skindkontakt ved lave temperaturer inden de presses, for at extrahere det maksimale aromatiske potentiale. Herefter presses druerne og mosten gæres ved 10 – 12 graders Celcius i 13 – 15 dage, hvorefter den unge vin lagres på tank for at bevare den aromatiske friskhed. Og netop aroma og friskhed er nøgleordene for denne Grillo, der har en elegant og frisk duft af tropiskfrugt og citrus. På ganen er vinen livlig, frisk og mineralsk og med en appetitlig ”saftighed” (sapidità på Italiensk) med aromaer, der giver mindelser om melon og tropisk frugt. En herlig tørstslukker på terrassen og til f.eks. lys fisk, skaldyr, kylling eller en sommerlig salat.



Datablad
95,00 kr
mindst 6 stk