2018 BIO Pinot Grigio

Molino a Vento

Tenute Orestiadi - Gibeliina, Sicilien, Italien

Hvidvin - Pinot Grigio

En smeltedigel af kulturer
Sicilien har gennem århundreder været stærkt påvirket af andre kulturer. Der er indflydelse fra fønikerne, grækerne, romerne, araberne ligesom også normannerne, tyskerne og spanierne har sat deres spor. Siciliens vinkultur er gammel. I Homers Odysse, drikker Odysseus kyklopen, Polyfem, beruset i vin før han blænder hans øje og dermed kan undslippe. I romertiden var sicilianske vine som Mamertinum, Tauromenitanum og Populatum værdsatte for deres kvalitet, lige som øens specialitet Marsala, var værdsat i slutningen af ​​det 18. århundrede af den britiske admiral Nelson.

Et vinmæssigt kvantespring
I dag er Sicilien stadig et af Italiens ​​centre for ”bulkvin”, og en væsentlig bidragyder til Europas vin sø. Mindre end 20% af øens produktion tappes i området. Hvor ingen vil hævde, at Sicilien har lagt alle sine problemer bag sig, så har øen i dag imidlertid rejst sig til at være en af ​​de mest spændende vinregioner i Europa, takket være en interessant kombination af rigeligt med solskin, stor variation i topografi og jordbund, samt de gode indfødte druer. Investering i ny og bedre teknologi har ligeledes været med til sikre øen, hvad der nærmest kan betegnes som et vinmæssigt kvantespring.

Tenuta Orestiadi – kvalitet fra Gibellina
Tenute Orestiadi i Gibellina på øens vestlige side udspringer af et vinkooperativ, ledet af Rosario di Maria og Orestiadi Foundation, der er en kulturel institution ledet af Ludovico Corrao, hvis formål er at fremme kendskabet til de sicilianske indfødte druer gennem foreningen af ​​kunst og vin. Orestiadi har domicil i et nybygget vineri på skråningerne, der dominerer området omkring Gibellina. Kældrene er konstrueret i harmoni med de gamle sicilianske traditioner, men rummer det bedste og mest moderne udstyr til fremstilling og lagring af vinene.

Pinot Grigio - en italiensk eksportsucces
Siger man “italiensk hvidvin”, er Pinot Grigio det første, der dukker op i tankerne hos mange mennesker. Og det med god grund, for Pinot Grigio er en italiensk eksportsucces. Med Pinot Grigio i glasset får man en appetitlig og let drikkelig hvidvin, der er fortrinlig til at slukke tørsten og til at ledsage lette retter med salater, grøntsager og fisk.

Molino à Vento Pinot Grigio - Biologico
Druerne til Orestiadis Molino à Vento Pinot Grigio dyrkes i Belice dalen på relativt dybe, alluviale jorde. Druene høstes tidligt om morgenen, mens der er køligt. Efter ankomsten til vineriet gennemgår de 3 - 4 timers skindkontakt ved lave temperaturer inden de presses, så det maksimale aromatiske potentiale trækkes ud. Herefter presses druerne, og mosten gæres ved 16 grader, hvorefter den unge vin lagres på tank for at bevare den aromatiske friskhed og druetypicitet. Det resulterer i en elegant, frisk og frugtig Pinot Grigio med delikate noter af fersken og grapefrugt og en herlig mineralsk finish. 



Datablad
95,00 kr
mindst 6 stk