2017 Strada al Sasso Gran Selezione

Chianti Classico DOCG

Tenuta di Arceno - Chianti, Toscana, Italien

Rødvin - Sangiovese

Historisk ejendom med minutiøs micro-cru filosofi
Tenuta di Arceno er et historisk gods i Castelnuovo Berardenga tæt på Siena i hjertet af Chianti Classico. Ejendommen råder over 1.000 hektar, som er plantet til med gamle cypres træer, frodige grønne skove, olivenlunde og vin. Vinmarkernes andel udgør 90 hektar. De ligger på skråninger i 300 – 500 meters højde, hvilket resulterer i 10 karakteristiske mesoklimaer, som profiterer af kølige vinde fra bjergene mod nord og varmere vinde fra syd. Jordbunden er forskelligartet og inkluderer ler, skifer, basalt og sandsten. Det giver en god dræning og reflekterer solens varme mod vinstokkene. Forskelligheden i mesoklima, topografi og jordbund betyder, at Tenuta di Arceno underopdeler markerne i hele 63 individuelle cru’er. Vingården tilpasser druetyper til elevation, soleksponering og jordbund og dyrker (selvfølgelig) Toscana’s klassiske Sangiovese drue, som flankeres af Merlot, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc. Micro-cru’erne passes og plejes, høstes og vinificeres separat for, at det unikke terroir kommer til udtryk. Det er først i den afsluttende fase af vinifikationen, at de blandes for at opnå den idéelle sammensætning.

Det ypperste fra Tenuta di Arceno
Strada al Sasso er Tenuta di Arceno's flagskibsvin. Den er fra en enkeltmark, som ligger i et barsk, vindblæst hjørne af ejendommen. Vinstokkene på mikro-parcellen blev plantet i 1998. Beplantningstætheden er høj, og rodstokke og kloner er udvalgt, så de giver balancerede druer som skabt til lave udbytter. Strada al Sasso er Tenuta di Arceno’s mest intense, koncentrerede og komplekse vin. Den består udelukkende af Sangiovese, som efter gæring fadlagrer i 10 - 12 måneder på franske egetræsfade, før den flaskes.

Strada al Sasso
Strada al Sasso er mættet med lag på lag aromaer af mørk frugt, ristede kaffebønner og violer. I munden er vinen koncentreret med tørrede blommer, muskatnød, jord og våd skifer. Strukturen er tæt med et tydeligt præg af frisk syre og faste, men fine tanniner. Vinen kan drikkes i sin ungdom, men vinder ved lagring og smager fortræffeligt selv efter mindst 10 år efter høståret. Nyd vinen til kødretter med pasta, stegt kylling og manchego ost.



Datablad
349,00 kr
mindst 6 stk