2016 Millepassi

Bolgheri Superiore Rosso DOC

Donna Olimpia 1898 - Bolgheri, Toscana, Italien

Rødvin - Cabernet Sauvignon

Toppen af Bolgheri
Donna Olimpia er opkaldt efter Olimpia Alliata, som i 1898 modtog den smukke ejendom i sølvbryllupsgave fra sin mand, Gherardo della Gherardesca. I dag ejes Donna Olimpia af Guido Folonari, som stammer fra Chianti’s kendte Ruffino-familie. Udover Donna Olimpia investerede Guido Folonari i 2001 i Tenuta San Giorgio i Toscana og Tenuta d’Illuminata i Piemonte. Dermed er han en af de få, som ejer ”The three Killer B’s”: Brunello, Barolo og Bolgheri. Folonari’s filosofi er at producere fortræffelige kvalitetsvine med typicitet for Bolgheri.

Kvalitet på alle parametre
Donna Olimpia består af 60 hektar, hvoraf de 45 hektar er vinmarker med nye beplantninger, hvor kloner og grundstammer er nøje udvalgt i samarbejde med eksperter fra universitet i Milano. Beplantningstætheden er 7.000 vinstokke pr. hektar, som er bundet op med Cordon-metoden. Der dyrkes udelukkende druer, der er kendt for at have kvalitetspotentiale i Bolgheri: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Petit Verdot, Vermentino, Viognier og Petit Manseng. Donna Olimpia har en moderne vinkælder på 5.000 m2, som er designet, så den er energibesparende og belaster miljøet mindst muligt. Kælderen er udstyret med den nyeste teknologi med faciliteter til automatisk overpumpning, temperaturkontrol og fleksibel LED-belysning. Al fadlagring foregår i franske egetræsfade.

Millepassi - "de tusind skridt"
Vinens navn betyder "de tusind skridt" og refererer til en gammel, romersk vej, som går gennem Donna Olimpia 1898 samt til den romereske måleenhed "milium", som svarer til 1.480 meter. Millepassi er et blend af Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Merlot og produceres udelukkende af druer af den højeste kvalitet. Druerne høstes ved fuld modenhed i løbet af september og oktober, de sorteres med omhu og transporteres hurtigt hjem til vingården. Gæringen foregår i temperaturkontrollerede ståltanke og løber over et stykke tid, så most og skind er i kontakt med hinanden for at udtrække aromaer og tannin. Den malolaktiske gæring går i gang straks, den alkoholiske gæring er overstået. Vinen lagrer i 24 måneder i franske barriques, hvoraf halvdelen er nye, og den anden halvdel er 1 år gamle. Derefter tappes den på flaske, hvor den lagrer 6 måneder før frigivelse. Det resulterer i en vin med en dyb, teglstensrød farve med violette reflekser. Duften er intens med et bombardement af blåbær, solbær, kanel, peber og kakao. Smagen er fyldig, harmonisk og varm med silkebløde tanniner og en krydret finish. Vinen leverer en knivskarp balance mellem rigdom og stringens. Millepassi er en helstøbt vin, som det er værd at gå langt efter. 



Datablad
579,00 kr
mindst 6 stk