2013 Villa Antinori Riserva

Chianti Classico DOCG

Antinori - Toscana, Italien

Rødvin - Sangiovese

Antinori - tradition, passion og kvalitet i 26 generationer
Antinori familien har været vinavlere i over seks århundreder, siden 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i "Arte Fiorentina", vinmagernes orden i byen Firenze. Gennem seksogtyve generationer har familien været blandt Italiens mest innovative producenter, altid med en grundlæggende respekt for det traditionelle håndværk. I dag drives virksomheden af Marchese Piero Antinori med støtte af døtrene, Albiera, Allegra og Alessia. Tradition, passion og kvalitet er de ledende principper, som har placeret Antinori som en af de førende og mest respekterede vinproducenter i Italien, og måske endda i hele vinens verden. Antinori familien er medlem af den prestigefyldte forening af vinfamilier, Primum Familiae Vini.

Antinori nel Chianti Classico - nyt fantastisk vineri ved Bargino
I oktober 2012 indviede Antinori nye kældre ved Bargino i Chianti Classico området, ca. 20 minutters kørsel syd for Firenze. De nye kældre er skabt ud fra et ønske om minimal indvirkning på miljøet, harmoni med landskabet og maksimale besparelser i energi. Udefra ses blot en skråning med et lille "indsnit" i form af en terrasse og et glas parti. Kældrene er bygget ind i højen, og nyder godt af en naturlig kølighed, ligesom vinene kan håndteres så skånsomt som muligt, med tyngdekraft alene. Kældrene er bygget med naturlige materialer, såsom terrakotta, træ, corten (en legering af stål og kobber), og glas.

Villa Antinori Chianti Classico Riserva
I forbindelse med åbningen af det nye fantastiske vineri ved Bargino, genoplivede Antinori den oprindelige Villa Antinori Chianti Classico Riserva, der er fremstillet af 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet og Merlot. Vinifikationen har fokus på den blidest mulige ekstrahering for at sikre bløde tanniner. 60 % af den unge vin er lagret på de traditionelle store "botti", resten på små barriques af fransk og ungarsk eg. Vinen byder på en intens duft af røde frugter, hindbær og blåbær, med antydninger af egetræ og krydderier. På ganen er vinen levende og med et flot terroir udtryk. Smagen er balanceret, koncentreret og smidig og munder ud i en lang, dvælende finish.



Datablad
209,00 kr
mindst 6 stk