2016 Bansella Nizza DOCG

Prunotto - Nizza, Piemonte, Italien

Rødvin - Barbera

Alfredo Prunotto - passion og kvalitet fra Alba
Prunotto er grundlagt i 1904 og har siden specialiseret sig i fremstillingen af de store vine fra Alba. Prunotto regnes som én pioner, idet man som det første hus i 1961 tappede vinene fra de bedste enkeltmarker separat og med markens navn på etiketten. Passion og en utrættelig stræben efter kvalitet er udgangspunktet for Prunotto, der kombinerer traditionerne fra området med den mest moderne teknologi.

Antinori i Piemonte
I 1989 indledte Marchesi Antinori sit samarbejde med Prunotto. De første 5 år var det et distributionssamarbejde, men da de daværende ejere, Colla brødrene, valgte at gå på pension, købte Marchesi Antinori Prunotto. Under ledelse af Piero Antinoris ældste datter, Albiera, er der investeret massivt i Prunotto og i vinmarker i de bedste områder. Blandt dem Costamiole i Agliano, 7 ha. i Barolo Bussia Cru marken, 5 ha. i Barbaresco Cru'en Bric Turot, 26 ha. med Barbera i Asti, samt 5 ha. i Treiso til produktion af Moscato d’ Asti. Under Antinoris ledelse er ejendommen perfektioneret fra A til Z, og vinene har aldrig været bedre. I 1999 indviede man nye kældre i Alba, og i 2015 indvies nye kældre og produktionsfaciliteter til topvinene i Bussia.

Bansella Nizza DOCG - 100% Barbera
100% Barbera fra den afgrænsede Nizza-zone syd for Asti. Druerne høstes, afstilkes og knuses let, inden de gæres. Drueskallerne udblødes i mosten i 7 dage, hvorefter de fjernes. Vinen gærer færdigt, inkl. den malolaktiske gæring, inden året er omme. Derefter lagrer den 9 måner på små egetræsfade, som har været brugt 1 – 2 gange, før den aftappes på flaske.

Farven er dyb og mørk. Vinen dufter intenst af blomme, violer, chokolade og lakrids. Smagen er rig, balanceret og slutter af med en skøn friskhed takket være Barbera-druens høje syreindhold. 



Datablad
159,00 kr
mindst 6 stk