2017 Radford Dale VINUM Chenin Blanc

Radford Dale - Stellenbosch, Sydafrika

Hvidvin - Chenin Blanc

Radford Dale VINUM Chenin Blanc - bedste vinkøb i Sydafrika’s topområde Stellenbosch
Bag Sydafrikas nye komet, Vinum, står en unik blanding af forskellige nationaliteter, temperamenter og kulturer. Det hele holdes sammen af en glubende appetit på god vin, venskab og en vilje til at skille sig ud fra mængden med høj kvalitet og et enestående godt pris/kvalitetsforhold.

Med et minimum af intervention
Har man druer i topkvalitet er vinmagerens fornemste rolle at holde fingrene væk og lade naturen gøre arbejdet. Vinums vinmagere, franske Edouard Labeye og sydafrikanske Jacques de Klerk forstår kunsten, men overvåger samtidig den mindste detalje fra arbejdet i vinmarken og til aftapningen af den færdige vin med perfektionistens vågne øje.

Radford Dale Vinum - Bush Vine Chenin Blanc
De krogede, gamle "bushvines", der leverer druerne til denne karakterfulde Chenin Blanc er plantet i nogle af de reneste granit jorde for foden af det storslåede Helderberg Mountain. Vinstokkene dyrkes primært uden kunstvanding, hvilket tvinger vinstokkenes rødder flere meter ned i granit undergrunden for at finde det vand, de behøver. Højden, de stejle sydøst-vendte skråninger og nærheden til False Bay med de gunstige kølende briser, giver perfekte betingelser til Chenin Blanc druen. 30% af mosten er gæret på fade fra Bourgogne for øget kompleksitet. Resten på tank for maksimal friskhed og mineralitet. Resultatet er en dejlig frisk, fyldig og livlig Chenin Blanc med god frugt og en fin koncentration. Superb hvidvin til sushi, skaldyr, lys fisk eller lyst fjerkræ.



Datablad
129,00 kr
mindst 12 stk