2018 Ananto Bobal Rosé

Organic

Bodega Sierra Norte - Utiel-Requena, Spanien

Rosevin - Tempranillo

Friske og karakterfulde vine fra et historisk område
Spaniens største havneby, Valencia, ligger på den solrige østkyst. Bodegas Sierra Norte ligger i området Utiel-Requena ca. en times kørsel vest for Valencia. Her er klimaet kontinentalt med varme, tørre somre og kolde vintre. Kølige luftstrømme fra Middelhavet og den omkringliggende bjergkæde modererer klimaet. I disse barske forhold er det afgørende, at temperaturen veksler op til 20 grader mellem dag og nat, da det bevarer et højt syreindhold i druerne og giver intense aromaer. Vinene bliver dermed friske og karakterfulde.

Tradition og innovation
Bodegas Sierra Norte stammer helt tilbage fra 1914, hvor familien plantede de første hektar med den lokale rødvinsdrue, Bobal. I dag er det tredje generation, Manuel og Lorenzo, der står i spidsen for vinhuset. Bodegas Sierra Norte har altid været visionære og har gennemgået en rivende udvikling. Hen over årene har de opkøbt vinmarker, hvor de har plantet lokale druesorter af respekt for traditionen (f.eks. Bobal, Monastrell og Macabeo) og har samtidig tilpasset sig efterspørgslen fra den moderne forbruger ved at plante internationale druesorter (f.eks. Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc). I dag råder de over 322 hektarer fordelt over de fire områder: Camporrobles, Jumilla, La Roda og El Pinos. De har alle fire steder produktionsfaciliteter max. 5 kilometer fra vinmarkerne, hvor den nyeste teknologi går hånd i hånd med gamle metoder.

Frontløbere og 100% økologiske
Respekt for naturen, afgrøder, fugleliv og bier har altid ligget familien på sinde. Allerede i 1985 begyndte de at omlægge til økologisk produktion, og i 2000 blev alle vinmarker officielt øko-certificerede. Sierre Norte markerer deres kærlighed til naturen ved at afbilde en sommerfugl og en spurv på etiketterne til henholdsvis Ananto og Heraclio-vinene.

Ananto Bobal Rosado
Druerne er dyrket økologisk og er høstet fra 35 år gamle vinstokke. Jorden er sund og aktiv og indarbejder hurtigt de organiske materialer, som der tilføres. Det fremmer et særligt terroir-udtryk. Druerne høstes og transporteres hurtigt hjem til vineriet, hvor rosé'en produceres efter den traditionelle "saignée"-metode. Druerne koldmacererer på drueskindet i nogle timer og gærer derefter i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor mosten også lagrer, indtil vinen tappes på flaske efter en skånsom klaring, stabilisering og filtrering. Gennem hele processen har Bodega Sierra Norte for øje at bevare og fremme vinens sande udtryk. Anstrengelserne resulterer i en appetitlig, aromatisk og velstruktureret økologisk rosévin. Den er tør, frisk og frugtig med en læskende syre og intense aromaer af solmodne hindbær og jordbær. Nyd den til pasta, skaldyr, fisk og retter med lyst kød.



Datablad
65,00 kr
mindst 6 stk