El Regajal

Spanien

Unik – ikke bare i Spanien, men i hele verden
El Regajal, stiftet i 1998, drives af far og søn, Daniel Garcia-Pita og Daniel Garcia-Pita Ripollés. Bodegaen ligger 50 km syd for Madrid i en dal, som er berømt verden over blandt entomologer (insektkendere og -forskere), fordi der lever et ekceptionelt stort antal forskellige – og sjældne – sommerfugle på egnen. Sommerfugle er da også et gennemgående grafisk element på El Regajal’s etiketter. Ejendommen er på 400 hektar og omfatter bl.a. en sommerfuglegård og et forskningscenter. Der er 14 hektar med vinmarker, som siden 1998 er plantet til med Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot og Petit Verdot. Vinmarkerne ligger i 500 – 600 meters højde i det kontinentale klima med kolde vintre og tørre, varme somre. Klimaet tempereres af Tagus og Jarama-floderne, som giver et unikt mikroklima baseret på en jordbund, der består af tre lag fordelt på kalk, sand og ler.  

100% økologi i markerne og en verdensberømt vinmager i kælderen
Vinmarkerne dyrkes manuelt ud fra økologiske og biodynamiske principper i troen på, at ”The soil is a living being”. I kælderen er der moderne faciliteter til vinifikation og lagring, som foregår ud fra håndværksmæssige metoder. Hver druesort høstes i hånden og gærer for sig i små, rustfri ståltanke, inden vinen sammenstikkes og lagrer på små, franske barriques i varierede længde alt efter vintype. Kælderarbejdet forestås med sikker hånd af franske Jerome Bougnaud, som har en fortid som vinmager for Peter Sisseck.

Vin fra El Regajal

Vin fra El Regajal, Spanien

Las Retamas de El Regajal 2016
Rødvin - Tempranillo - 75 cl
El Regajal
DO Madrid, Spanien
129,00 kr
109,00 kr min. 6 stk.
El Regajal Selección Especial 2016
Rødvin - Tempranillo - 75 cl
El Regajal
DO Madrid, Spanien
189,00 kr
169,00 kr min. 6 stk.