Domaine de l´Aumonier

Frankrig

Domaine de l’Aumonier tilhører det unge par Sophie og Thierry Chardon. Der er tale om et Domaine på i dag 47 ha., specialiseret i Sauvignon de Touraine, der passer perfekt til Sophie og Thierry's lerede "silex" jorde.
Alt fremstilles traditionelt og med stor omhu, og vinmarkerne er i disse år ved at blive omlagt til økologisk dyrkning, der givet vil højne kvaliteten yderligere. Druerne presses skånsomt i pneumatiske presser, og mosten klares ved hjælp af simpel bundfældning.
Gæringen finder sted ved lave temperaturer, og varer i op mod en måned. Herefter lagres vinen 2-3 måneder ”sur lie” og er klar til aftapning – og til at blive nydt!
Der er ganske enkelt tale om en utrolig lækker, krystalklar, meget aromatisk og sprød og syngende Sauvignon, med en herlig balanceret tørhed. Ikke så knastør som en Sancerre, men heller ikke på nogen måde sødmefuld. Ganske enkelt fantastisk til prisen!
 

Vin fra Domaine de l´Aumonier

www.domaine-aumonier.com

Vin fra Domaine de l´Aumonier, Frankrig

Touraine Sauvignon Blanc 2018
Hvidvin - Sauvignon Blanc - 75 cl
Domaine de l´Aumonier
Touraine, Loire, Frankrig
119,00 kr
Økologisk min. 6 stk.