• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Domaine de Lambisque

Frankrig

Domaine de Lambisque består af 26 hektar vinmarker beliggende i områderne Bollène og Suze-la-Rousse i den nordlige Côtes-du-Rhône. Vinstokkene står plantet på veldrænet plateau af de klassiske "galets roulés".
Navnet Lambisque stammer fra det gamle provencalske ord "Lambrusco", som betyder "vilde vinstokke", et tegn på at der har været dyrket vinstokke i området tilbage i tiden.

I dag drives vingården af Claire og hendes mand Philippe d'Autume, en tidligere søofficer som har udlevet sin drøm om at bliver vinbonde. Da parret besluttede sig for at overtage ledelsen af ​​Domaine de Lambisque,
spurgte de efter råd og vejledning hos Catherine og Laurent Delaunay, som er fjerne slægtninge. Siden da har de to par arbejdet tæt sammen, og der er taget hånd om ejendommen samt store investeringer i produktionen.

Côtes du Rhône
Oprindeligt var det Romerne, der for to årtusinder siden bragte vindyrkningen til Frankrig. De sejlede fra Middelhavet op ad den mægtige Rhône flod og fandt på begge sider af floden ikke bare fremragende betingelser for vindyrkning; de fandt også en enorm diversitet. Rhône floden har sat sit præg på området og har formet både skråninger og de fladere områder. Og samtidig har floden ført enorme mængder af kartoffelstore, rundslebne sten og sand med sig. Sammen med det solrige, varme klima, giver det fantastiske muligheder for vindyrkning.

Vin fra Domaine de Lambisque


Vin fra Domaine de Lambisque, Frankrig