Rhône

Rhônedalen inddeles i Nord- og Sydrhône; I Nordrhône er rødvinene lavet på Syrah og eventuelt en dosis grønne druer, og hvidvinene er lavet på Viognier eller en kombination af Marsanne og Roussanne. I Sydrhône er både rød- og hvidvine sædvanligvis sammensat af tre eller flere druesorter. Grenache er hoveddruen, og den ledsages af Syrah, Mourvèdre og Cinsault. På hvidvinssiden dominerer Roussanne, Grenache Blanc, Bourbolenc og Clairette.
Rød- og rosévine udgør mere end 90 % af produktionen i Rhônedalen, men man må ikke overse de hvide vine, som kan være i ren og skær verdensklasse.

Rhône-dalens tre vinde

Der blæser tre vigtige vinde i Rhônedalen. De første er den kølige Mistral, som blæser fra nord mod syd. Den anden er Siroccoen, som stammer fra Nordafrika og blæser varm, tør luft fra syd i nordgående retning. Den tredje er den amerikanske vinkritiker Robert Parker, verdens mest indflydelsesrige vinskribent, som med sin forkærlighed for stoflige, tætte vine udbasunerer høje ratings i kulingstyrke over Rhône-dalens vine. De høje ratings kan naturligvis ikke smages, men Rhône-dalens vinbønder har fået masser af vind i sejlene på grund af anbefalingerne, og i de senere år er priserne på navnlig Châteauneuf-du-Pape, Côte-Rôtie og Hermitage sejlet højere og højere til vejrs.

Côtes du Rhône AOC

Appellationen omfatter druer fra både Nord- og Sydrhône. Der er rigtigt mange gode køb at gøre i Côtes du Rhône AOC, men der er også mange raspende tanniske eller svært oxiderede vine, som smarte importører forsøger at markedsføre som henholdsvis kraftfulde og rustikke. Se dig ekstra godt for, før du køber stort ind.
Bemærk også, at mindstekravet til alkoholstyrken i en Côtes du Rhône er 11 %. Det er ikke særligt ambitiøst, når man betænker, hvor let druerne har ved at modnes i Rhônedalen. Hvis du søger en vin med mere karakter og styrke, er det altid pengene værd at betale ekstra for en Côtes du Rhône-Villages, som skal holde mindst 12 % alkohol.
Rød- og rosévinene fra Côtes du Rhône skal indeholde sammenlagt mindst 70 % Grenache, Mourvèdre og/eller Syrah. Medmindre vinen udelukkende laves på druer fra Nordrhône, skal Grenache udgøre mindst 40 % af sammensætningen. Vinen må indeholde op til sammenlagt 30 % Carignan, Cinsault, Counoise, Muscardin, Vaccarèse, Picpoul, Terret, Grenache Gris og/eller Clairette Rose. Rødvinen må desuden indeholde op til 5 % grønne druer, mens tallet er 20 % for rosévinens vedkommende. Den hvide Côtes du Rhône skal sammenlagt indeholde mindst 80 % Grenache Blanc, Clairette, Marsanne, Roussanne, Bourbolenc og/eller Viognier, og det er tilladt at tilsætte op til 20 % Ugni Blanc og/eller Picpoul.
Det er altid svært at beskrive en vin, som stammer fra så vidtstrakt et område som Rhônedalen. Som regel er vinene fyldige og solmodne, men ikke uden frisk syre. Rødvinene kan, afhængigt af producentens formåen og ambitioner, besidde en vis dybde. De Syrah-dominerede vine fra Nordrhône er gennemgående blødest, mens der er mere garvesyre (og måske også lidt mere karakter) i vinene fra det sydlige Rhône. Rosévinene er som regel kraftfulde med nogen frugt, og kan være særdeles velegnede som madvine. Hvid Rhône er ikke noget, vi går særlig højt op i herhjemme, men det burde vi nok, for der er mange spændende og meget aromatiske vine, som leverer en usædvanlig høj kvalitet til prisen.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 52 hektoliter pr. hektar.

Côte Rôtie AOC

Appellationens navn kan oversættes til ”de stegte skråninger”. Vinmarkerne ligger på stejle skråninger, som er bekostelige at dyrke vin på, men det er alle anstrengelserne værd. Der fremstilles kun rødvin i Côte Rôtie, og den skal laves på Syrah samt eventuelt op til 20 % af den grønne Viognier. Idéen med at putte grønne druer i en rødvin kan forekomme spøjs, men virkningen er ikke mindre end formidabel; Vinens aroma får et parfumeret løft, og smagen får et pift af friskhed og elegance. De bedste Côte Rôtie-vine byder på en kombination af råstyrke, elegance og stor kompleksitet, som er i ren og skær verdensklasse.
Rigtige Côte Rôtie-nørder inddeler appellationens marker i Côte Blonde og Côte Brune. Der er tale om to skråninger med forskellig jordbund. Côte Blonde er granitholdig og giver vine med finesse og elegance. Côte Brune er skiferholdig og giver mørkere, mere maskuline vine. De to skråninger siges at være opkaldt efter døtrene til en rigmand i middelalderen; den ene datter var blond, den anden brunette.
Det maksimale tilladte høstudbytte i Côte Rôtie er 40 hektoliter pr. hektar.

Condrieu AOC

Der laves udelukkende hvidvin i Condrieu, og den må udelukkende baseres på Viognier-druen, som dyrkes på stejle bjergskråninger. Før i tiden stødte man tit på sød eller sødlig Condrieu, men i dag ser man næsten udelukkende tørre vine. Condrieu er en ganske kostbar vin, hvilket får nogle forbrugere til at tro, at den bør gemmes, til den opnår en større modenhed, ligesom store hvide Bourgogner. I virkeligheden ville de fleste nok foretrække vinen, når den er purung (gerne inden for et år fra frigivelsen) og stadigvæk besidder druens unikke parfumerede æbleagtige aroma, som kan være noget af det mest indsmigrende på denne klode. Efter blot et par års lagring bliver vinen tungere, og aromaerne drejer i retning af lakrids, tørrede frugter og honning.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 37 hektoliter pr. hektar.

Château-Grillet AOC

Château-Grillet AOC er en vingård inde i Condrieu-distriktet, som har fået sin egen appellation. Der fremstilles udelukkende hvidvin i Château-Grillet, efter nøjagtig de samme forskrifter som i Condrieu, på nær at vinen først må frigives 18 måneder efter høsten (i Condrieu er dette valgfrit). Grundet appellationens klejne størrelse på blot 3,5 hektar er vinen et særsyn, og prisen ret høj. Vinen fra Château-Grillet tappes på en slank, brun flaske.

Saint-Joseph AOC

Indtil midten af 1900-tallet var Saint-Joseph et lille velrenommeret distrikt med gode marker placeret på solbagte skråninger. Desværre blev alt for store arealer føjet til appellationen i 1950erne og 1960erne, herunder marker på fladt land, hvor man ikke kan fremstille druer af samme kvalitet som på skråningerne. Derfor gælder det om at være varsom, når man investerer i Saint-Joseph-vine – kvaliteten varierer desværre kolossalt.
Den røde Saint-Joseph skal laves på Syrah samt eventuelt op til sammenlagt 10 % af de grønne Marsanne og/eller Roussanne. Rødvinen er som regel udpræget mineralsk, nærmest flintet. De bedre vine besidder en matchende fedme og frugt, som giver vinen en større appeal.
Saint-Josephs hvidvine skal laves på Marsanne og/eller Roussanne. Vinene er typisk meget rene og ganske fyldige, men sjældent særligt aromatiske.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 40 hektoliter pr. hektar.

Hermitage AOC

Appellationens navn kan oversættes til ”eremit-bolig” og er udledt af, at en korsridder i 1200-tallet bosatte sig som eneboer i området. Hermitage er et af de få distrikter i Rhône, som kvalitetsmæssigt kan konkurrere med Côte Rôtie. Appellationens rødvine skal laves på Syrah og eventuelt op til sammenlagt 15 % af de grønne Marsanne og/eller Roussanne. Stilmæssigt er vinen federe og mere animalsk end modstykkerne fra Côte-Rôtie, men kompleksiteten kan være lige så fornem.
Der laves også hvidvine i Hermitage. Vinene skal baseres på Marsanne og/eller Roussanne, og de kan være ekstremt koncentrerede og komplekse. De bedste vine ses desværre sjældent herhjemme – lad os håbe, at flere får øjnene op for dem.
Sidst, men ikke mindst laves der også mikroskopiske mængder af en dessertvin, Vin de Paille. Vinen laves på Marsanne- og Roussanne-druer, som er blevet tørret på stråmåtter. Resultatet er en gylden, tyktflydende nektar, som kan være temmelig fantastisk.
Det maksimale tilladte høstudbytte i Hermitage er 40 hektoliter pr. hektar for de tørre vines vedkommende, mens tallet lyder på 15 hektoliter pr. hektar for Vin de Paille.

Crozes-Hermitage AOC

Kloge marketingfolk forsøger ihærdigt at sælge Crozes-Hermitage-vinene som ”fattigmands-hermitage”, men i realiteten er det kun en lille håndfuld vine, der giver mindelser om Hermitage. De fleste vine bør nydes helt unge, mens de har fedme og charmerende frugt.
Den røde Crozes-Hermitage skal laves på Syrah og eventuelt op til sammenlagt 15 % af de grønne Marsanne og/eller Roussanne. De fleste vine er mellemfyldige og byder på den rene bærfrugt, der kendetegner vinene fra det nordlige Rhône og bør typisk nydes 4-5 år fra høståret.
Hvidvinen skal laves på Marsanne og Roussanne og er ligesom rødvinen mellemfyldig og ganske kortlivet. Naboskabet med Hermitage-appellationens ekstremt koncentrerede hvidvine kan ikke detekteres i en hvid Crozes-Hermitage.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 45 hektoliter pr. hektar.

Cornas AOC

Cornas betyder "brændte sten" på keltisk, hvilket virker passende til denne meget solbagte appellation. Der laves kun rødvine i Cornas, og Syrah er den eneste tilladte drue. Vinene er udtalt solmodne, fedmefulde og animalske – det er ikke her, man skal lede efter elegance. De bedste vine kan måle sig med topvine fra Hermitage, både i stil og kvalitet, og priserne er forholdsvis attraktive.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 40 hektoliter pr. hektar.

Saint-Péray AOC

Der fremstilles udelukkende hvide vine i Saint-Péray, dels som stille vine og dels som mousserende. Begge vintyper skal baseres på Marsanne og/eller Roussanne, altså de samme druesorter som i Hermitage, Saint-Joseph og Crozes-Hermitage. Det er dog svært at ane noget slægtskab til naboerne i Saint-Péray-vinene, som er meget lettere og feminint blomstrede i deres aromaer. Den mousserende Saint-Péray er gerne en yndefuld og indsmigrende smagsoplevelse.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 45 hektoliter pr. hektar.

Clairette de Die AOC – og alle de andre

Die ligger i det vinøse ingenmandsland mellem Nord- og Sydrhône. Der laves adskillige vintyper omkring byen Die – heriblandt tre mousserende vine. Den første er Clairette de Die AOC, som er en Crémant baseret på den grønne Clairette-drue. Vinen besidder en relativt stor tyngde i forhold til andre Crémant-vine. Næste vintype hedder Crémant de Die AOC, en traditionelt fremstillet mousserende vin, lavet på Clairette tilsat 5-10 % Muscat og eventuelt op til 10 % Aligoté. Vinen er ikke sød, men de 5-10 % Muscat giver et lille saftigt strejf af moden drue, gør vinen læskende og velegnet til aperitif. Så er der den lokale specialitet, Clairette de Die Méthode Dioise Ancestrale AOC (også kaldet Clairette de Die Tradition). Denne boblevin skal laves på mindst 50 % Muscat og eventuelt en dosis Clairette (den sædvanlige fordeling er 80/20). Fremstillingsmetoden er ganske unik; Mosten gæres på tank ved lav temperatur i fire måneder. Gæringen opbremses ved nedkøling, hvorpå den ufærdige vin hældes over på flaske, hvor gæringen så starter igen – uden at man behøver at tilsætte ny gær. Når gæringen er afsluttet, filtreres vinen og føres tilbage på flaske. Det endelige resultat er en sødlig, mousserende vin.
Og så til Dies stille vine. Côteaux de Die AOC omfatter Clairette-baserede hvidvine, der som regel er fedmefulde grænsende til det gumpetunge. Châtillon-en-Diois AOC tillader både produktion af rød-, rosé- og hvidvine. Rød- og rosévinene skal indeholde mindst 75 % Gamay og eventuelt en mindre dosis Pinot Noir og/eller Syrah. Hvidvinene skal laves på Aligoté og/eller Chardonnay. Vinene er gennemgående lette og frugtige.
Det maksimale tilladte høstudbytte er 50 hektoliter pr. hektar for de stille vine og 55 hektoliter pr. hektar for de mousserende vine.

Côtes du Rhône-Villages AOC

Bid mærke i denne appellation – vinene leverer ofte en meget høj kvalitet til prisen. Côtes du Rhône-Villages omfatter knap 100 kommuner i det sydlige Rhône. Atten områder har lov til at anføre deres navne på etiketterne, hvis vinen udelukkende stammer fra det respektive område samt efterlever nogle let skærpede krav til hektarudbytte og alkoholstyrke. Flere af disse Villages-områder står på dørtærsklen til at blive separate appellationer.
Den røde Côtes du Rhône-Villages skal laves på 50-80 % Grenache og mindst 20 % Syrah og/eller Mourvèdre samt eventuelt op til 20 % Carignan, Cinsault, Counoise, Picpoul og/eller Terret. Rosévinen laves efter næsten samme opskrift – men her er det dog også tilladt at tilsætte op til 20 % grønne druer. Den hvide Côtes du Rhône-Villages skal laves på Grenache Blanc, Clairette, Marsanne, Roussanne, Bourbolenc og/eller Viognier.
Det maksimale tilladte høstudbytte for almindelig Côtes du Rhône-Villages er 45 hektoliter pr. hektar, og alkoholstyrken skal mindst være 12 %. For Villages-vine fra et specificeret område skærpes kravet til 42 hektoliter pr. hektar og 12,5 %.

Økologisk dyrket vinmark, Visan

Côteaux du Tricastin AOC

Nu er vi kommet ned i Sydrhône. Côteaux du Tricastin adskiller sig dog fra de øvrige appellationer i området ved at være relativt højtliggende, hvilket gør vinene lettere end den gængse vin fra Sydrhône. Der fremstilles næsten udelukkende rød- og rosévin i Tricastin. Rød- og rosévinene skal baseres på 70 % Grenache og/eller Syrah, samt eventuelt en dosis Cinsault, Mourvèdre og/eller Carignan. Vinene er appetitvækkende friske og frugtige, og de Syrah-dominerede vine har e